sænk valgretten
Af Rasmus Hylleberg, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Man kan vælge at få børn, men man må ikke vælge landets statsminister! Det virker helt absurd, men sådan er det, når man er 16 år. Det handler om valgretten. Sex, traktorkørsel, strafafsoning og skattebetaling er noget alle 16-årige har ret til – men de må ikke tage del i demokratiet ved at sætte deres kryds på valgdagen.
Det er populært at brokke sig over, at unge ikke gider beskæftige sig med politik og ikke interesserer sig for samfundet – men hvorfor skulle de det, når man samtidig siger, at de ikke er gamle nok til at få indflydelse? Da Grundloven blev nedfældet for mere end 150 år siden, skulle man bogstavelig talt være en ældre herre, før man kunne få stemmeret; først i 1915 blev kvinderne fundet egnede til at stemme, og helt frem til 1953 var valgretsalderen 25 år.
Den nuværende 18 års valgret er således ikke en indlysende grænse! Og det må være på tide at tage en debat om stemmeretten igen. 16-årige skal forholde sig til alt mellem himmel og jord, blandt andet fordi medierne, den teknologiske udvikling og globaliseringen bredt set betyder, at 16 årige konfronteres med en virkelighed, som tidligere var forbeholdt ”ældre unge”. Det betyder også, at unge typisk er mere veloplyste end nogensinde, og de har en mere kritisk indstilling over for autoriteter. Intet tages for gode varer, medmindre argumenterne holder.
En stor international undersøgelse om unge og demokrati der udkom tidligere på året viste, at der er en positiv sammenhæng mellem viden om samfundsforhold og deltagelse i demokratiet. Derfor bør en nedsættelse af valgretsalderen kombineres med en større vægt på samfundsfag i både folkeskolen og gymnasiet. Hvis unge tages alvorligt, vil de uden tvivl tage samfundet mere alvorligt!
Nogle tænker måske, at 16-års valgret mere handler om at sikre flere penge til ungdomsformål, end det handler om at styrke demokratiet. Men det er en pseudoforestilling, der har langt mindre på sig, end mange unge måske håber, og flere ældre frygter. At sænke stemmeretten vil ikke få nogen særlig betydning for det nok så omtalte generationsopgør – og ældre skal ikke frygte, at pensionen ryger (af den grund i hvert fald). Alt tyder nemlig på, at unge har nøjagtig lige så forskellige holdninger til politiske spørgsmål som alle andre aldersgrupper; det viser erfaringer fx fra tyske delstater, hvor 16-årige har fået stemmeret til kommunalvalg for nogle år siden.
Derudover er indvendingerne selvfølgelig utallige. Den mest forhastede er typisk, at unge ikke er vidende eller kloge nok. Men hvem er så det? Og hvordan skal vi afgøre det? Ingen forestiller sig vel, at en politisk test er bedre end en fødselsattest?
Stemmeretten er en alvorlig sag. Netop derfor er det vigtigt, at unge opdrages til at bruge den. Demokratiet kan ikke lovfæstes, men kræver at hver generation griber det. Lad de 16-årige gribe det!
Bragt i metroXpress, 24. september 2001