Den oplevelse gjorde os bestemt ikke mindre taknemmelige for det danske sundhedsvæsen, hvor fri og lige adgang er og bør være en kerneydelse i vores velfærdssamfund. Desværre forveksles inddragelse af privathospitaler ofte med privatisering og ulighed, og de fleste af os forbinder intuitivt privathospitaler med en amerikanisering af sundhedsvæsenet, som er et af de dyreste og mest ulige i verden. Og det er selvfølgelig ikke noget forbillede – og heller ikke det sundhedsvæsen BPK ønsker. Den danske virkelighed er da også helt anderledes.

Formålet med at bruge privathospitaler skal netop være at sikre lighed, højere kvalitet i behandlingen, større patienttilfreds og et billigere sundhedsvæsen. No less. Meget er allerede høstet på den konto, men potentialet er fortsat stort. Desværre blokerer skræmmebillederne fortsat for, at patienterne og samfundet får det bedste ud af privathospitalerne. 

Sandheden er som bekendt krigens første offer, og det gælder også den politiske skyttegravskrig, hvor privathospitaler var i frontlinjen gennem 10 år, og hvor de fleste af os efter Fogh-æraen desværre stod tilbage med indtrykket af privathospitaler som indbegrebet af overbetaling, ulighed og grådige overlæger, der grinede hele vejen til banken. 

Virkeligheden er selvsagt en smule mere nuanceret. Alle brancher har brodne kar, og alle kan lave fejl, men når det gælder kvalitet, patienttilfredshed og pris, har vi i dag en privathospitalssektor, som kan være med til at sikre vores sygehusvæsen et stort løft, hvis vi inddrager den mere i opgaveløsningen. Her blot tre faktapluk, som typisk overrasker de fleste: 

§  Kvalitet og tilfredshed er i top
Alle BPK’s medlemmer er akkrediteret (godkendt) under Den Danske Kvalitetsmodel, den helt samme standard som alle offentlige sygehuse, og der sker meget få fejlbehandlinger. På landsplan har 14 pct. af de indlagte patienter oplevet fejl i deres behandling, mens det for privathospitaler kun gælder 5 pct. Patienttilfredsheden er da også helt i top. Privathospitalerne får foretaget tilfredshedsmålinger af regionernes Enheden for brugerundersøgelser, som også måler tilfredshed på offentlige hospitaler. I 2012 havde 80 pct. af patienterne i 2012 fx et virkelig godt samlet indtryk af deres indlæggelse på et privathospital, mens tallet var 41 pct. for offentlige sygehuse. 

§  Prisen er i bund
85 pct. af danskerne mente ifølge en undersøgelse, BPK gennemførte sidste år, at privathospitaler er dyrere eller koster det samme som offentlige hospitaler. Virkeligheden er, at privathospitaler er meget konkurrencedygtige på prisen. Afregningstaksten til privathospitaler (DUFS) har de senere år ligget på 80-85 pct. af afregningstaksten til offentlige sygehuse (DRG), når det gælder frit-valgs patienter, mens den gennemsnitlige udbudspris i 2012 lå under 50 procent – ja, mindre end halvdelen – af DRG-taksten. Der kan altså være mange penge at spare for regionerne ved at indgå partnerskaber med privathospitaler. 

§  Lilleputter i Gulliver-land
Imidlertid er det småt med samarbejdet. Privathospitalerne står blot for 1-2 pct. af sygehusbehandlingerne og omsatte sidste år for 1,5 mia. kr., mens regionerne samlet bruger omkring 75 mia. kr. årligt på sygehusene. Man kan roligt sige, at privathospitalernes faktiske rolle har været omvendt proportional med den politiske debat – vi er lilleputter i regionernes Gulliverland. 

Det sidste opfattes muligvis som en positiv overraskelse for nogle læsere, men det er faktisk ærgerligt for både patienterne og samfundsøkonomien.

Siden 2000 er udgifterne i sundhedsvæsenet steget mere end 40 pct. svarende til ca. 35 mia. kr. Og udgiftspresset vokser hele tiden, fordi vi lever længere og kan behandle flere sygdomme. Derfor skal sundhedsvæsenet løbende udfordres og udvikles, hvis vi også om både 5 og 10 år vil have et af de bedste sundhedsvæsener i verden, og konkurrence og specialisering er generelt de bedste instrumenter til at drive prisen ned og kvaliteten op.  

Det er den konklusion, Produktivitetskommissionen netop har fremlagt, bl.a. med to konkrete eksempler fra sundhedssektoren, og formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), har da også for nylig konstateret, at ”konkurrencen fra privathospitalerne har betydet, at vi er blevet bedre til at udnytte kapaciteten på vores egne sygehuse” (Berlingske, 5/4 2013). Inddragelse af privathospitaler er nemlig ikke et nulsumsspil. Det handler ikke om at styrke det private på bekostning af det offentlige eller omvendt. Formålet med at inddrage privathospitaler skal være at løfte kvaliteten hele vejen rundt. 

Det såkaldt ”udvidede frie valg” – som blev indført i 2002 og giver patienter på venteliste lov til at vælge et privathospital efter eget valg, med lige adgang for alle og til knap 85 pct. af prisen i det offentlige sundhedsvæsen – har da også været en kolossal drivkraft til at løfte kvaliteten, sænke prisen og højne patient-tilfredsheden både på offentlige og private hospitaler.  

Alligevel er den politiske debat ofte præget af, hvorvidt offentligt eller privat er bedst, snarere end hvordan privathospitaler kan inddrages på en måde, som både er til gavn for patienterne og samfundsøkonomien. Og her er der rigeligt med muligheder. 

Som nævnt er der ingen større privathospitals-revolution under opsejling, og det skal der heller ikke nødvendigvis være. Men der bør være plads til at eksperimentere med nye partnerskaber, hvor det ikke opfattes som en desavouering af de offentlige hospitaler at sende patienterne på privathospital, men som en mulighed for at styrke det samlede regionale sundhedstilbud. 

Det kan fx gøres gennem strategiske udbud, hvor regionerne udliciterer nogle behandlinger helt eller delvist til privathospitaler. I dag indgår regionerne aftaler alene med det formål at sikre sig bufferkapacitet og ikke som et offensivt politisk instrument til at sikre en specialisering af opgaver og kompetencer på de offentlige hospitaler. Eller man kan øge konkurrencen ved at give patienterne frit valg fra dag ét på udvalgte behandlinger. Der er fortsat alt for mange patienter, der venter unødigt længe på behandling uden nogen god grund. Vi kunne også hente inspiration i Sverige, der de seneste 10 år har inviteret private aktører til at drive afdelinger på offentlige sygehuse og nogle steder endda hele hospitaler. Hvorfor ikke indbyde private aktører til at drive måske 2-3 små eller mellemstore offentlige hospitaler og høste erfaringer til at gøre vores sundhedsvæsen endnu bedre? 

Udvikling skabes ved at eksperimentere og afsøge nye veje. Der er ingen patentløsning på den rigtige dosering af offentligt og privat, men der er dokumenterede gevinster ved at styrke både samarbejdet og konkurrencen. Forhåbentlig vil de nyvalgte regionsråd lade sig inspirere og tænke nyt. Et bredere og mere strategisk samarbejde med privathospitalerne vil skabe en mere innovativ, patientfokuseret og effektiv sundhedssektor. Til glæde for alle patienter, hvad enten de behandles på et offentligt eller privat sygehus.

Bragt i Berlingske Tidende, 7. maj 2014