klimakatastrofer og hockeystave
Af Rasmus Hylleberg, folketingskandidat for Venstre i Sjællands Storkreds
“Det er utroligt, hvad der er opfundet i de senere år. Nu ville det være rart, om der kom nogle år, hvor der ikke blev opfundet noget.” Sådan siger en ældre avislæser på en af Storm P’s vittighedstegninger på min 2021-kalender og ser fornøjet ud ved tanken. Men det er kun sjovt, fordi vi ved, at det er et håbløst ønske. Verden står ikke stille, og aldrig er forskning og udvikling gået så stærkt som nu.
Jeg tænkte på Storm P. forleden, da FN’s klimapanel IPCC kom med en stor rapport, som gør status på klimaet - og som med rette skabte overskrifter over hele verden. For det går den forkerte vej med den globale opvarmning, og det er en af de største udfordringer de næste 10-15 år at få styr på vores CO2-udslip og skabe en klode i balance, hvor vi ikke driver rovdrift på vores ressourcer. Det er sådan en verden, jeg også vil give videre til mine børn og børnebørn.
Men udfordringen er alvorlig nok uden, at vi har brug for vilde overdrivelser og dommedagsscenarier. Politikens forside viste fx en brændende jord med overskriften ”klimakatastrofens begyndelse” og fandt det relevant at fremhæve, at vandstanden kan blive 15 meter højere. Ganske vist i år 2300, hvis vi ikke gør noget. Og FN’s politikere melder rutinemæssigt ud med advarsler om, at vi kun har 10 år til at redde verden. Det havde vi i 1970. Og i 1992 inden verdens første klimatopmøde. Og nu igen, hvor 2030 er den nye deadline for jordens undergang.
Det er ikke det IPCC skriver, og den slags profetier giver et forkert billede af udfordringen og skræmmer vores børn og unge. En britisk undersøgelse fra 2020 viste, at mere end hver femte barn har klima-mareridt, og begrebet ”klima-angst” har vundet indpas i vores ordforråd og i vores børns virkelighed. Det er urimeligt, og det er unødvendigt.
Det har også alvorlige politiske konsekvenser. Flere politikere meldte hurtigt ud, at det nu må være slut med den såkaldte ”hockeystav”, som i klima-sammenhæng betyder, at vi vil reducere mindre CO2 nu og mere CO2 om 10-15 år. Det kan umiddelbart lyde fornuftigt at være ”ambitiøs” på den korte bane, men det betyder konkret, at man vil løfte den grønne omstilling med den dyreste og dårligst mulige teknologi - dvs. den vi kender i dag, og ikke den vi har om 5, 10 og 15 år.
Den løsning vil koste os dyrt, vil give os de forkerte løsninger, og den er helt urealistisk. Frem mod 2060 vil den globale middelklasse vokse i et omfang, så der skal bygges en by svarende til New York - hver eneste måned de næste 40 år. Hvis verdens fattige skal have samme muligheder som os, er løsningen ikke bilfrie søndage, offentlige vegetardage og andre pjattede klimaforslag. Det kræver forskning, udvikling og investeringer i grønne løsninger, som kan og vil gøre fremtidens vækst bæredygtig.
Bragt i Sjællandske Medier, 13. august 2021