Kattegatforbindelsen vækker mange følelser og deler vandene, om man så må sige – både her i avisen, på de sociale medier, og senest har byrådets engagement i Kattegatkomiteen også delt byrådet. EL, SF og RV er modstandere af broen og derfor naturligt meget kritiske over for Roskildes engagement i Kattegatkomiteen.

Komiteen arbejder for den første faste forbindelse mellem Sjælland og Jylland og har en vision om ”Et sammenhængende Danmark, hvor landets store vækst- og videnscentre kædes sammen til én dansk metropol i europæisk målestok. En fast Kattegatforbindelse vil være en vigtig brik i udbygningen af et moderne og kreativt service- og vidensamfund, der kan udløse ny dynamik, vækst og muligheder for et bedre liv i hele Danmark. Der kan skabes et nyt kraftcenter, der vil kunne markere sig som et attraktivt nordeuropæisk vækstområde, hvor der som ringe i vandet vil opstå nye muligheder for vækst og udvikling i alle regioner i Danmark.”

Den storladne patos efterlader ikke et øje tørt blandt de mange af os, der støtter en bro, og selv om der ikke er sparet på flosklerne, er det ikke desto mindre en fin opsummering af visionen for kattegatforbindelsen.

For skeptikerne forstår jeg dog godt, hvis visionen kan virke lidt som en rød klud, for mønten har altid en bagside. Hvor jeg ser udvikling og vækst, ser mange modstandere af broen en klimapolitisk betonkastastrofe og en asfaltjungle, der vil fortrænge især vores smukke natur på Røsnæs. Dertil kommer de mange, vanskelige ekspropriationer, som altid følger i kølvandet på store infrastrukturprojekter, hvor familier mister hus og hjem, fordi ”udviklingen” kom forbi. 

Det er de fordele og ulemper, vi skal afveje, når vi på et tidspunkt når til en endelig beslutning. JA eller NEJ. Vi kan desværre ikke bygge en halv bro, som gør alle glade. 

For mit eget vedkommende er jeg dog ikke i tvivl, og jeg synes bromodstandernes argumenter ofte er svage og historieløse. De fleste har altid været imod den seneste bro og vejbanen til den ekstra bil. Det er helt fair, men gør ikke det store indtryk på mig. Den ”vision” havde aldrig skabt infrastrukturen til de arbejdspladser, denvelstand og det velfærdssamfund, vi har i dag. 

Jeg husker de samme argumenter fra Venstrefløjen, da vi byggede Storebælt og Øresund. Kritik som i dag er helt forstummet, og ingen kunne forestille sig at gå tilbage til tiden med nattog og færgetrafik. Den tid husker jeg selv tydeligt fra min studietid i Århus, hvor jeg som foreningsaktiv i København ofte pendlede mellem vores to storbyer og kun lige kunne nå hjem til morgenundervisningen efter et aftenmøde i København. Det var en revolution, da Storebælt stod færdig – og der var ikke mange fugle, fisk eller frøer, der fik det værre på trods af alle advarslerne. 

Nu lyder kritikken igen, at Kattegatforbindelsen kun vil skære 30 minutter af rejsetiden mellem Århus og København, og at det ikke er det hele værd. Det har modstanderne ret i, men broen handler ikke især om at nedbringe rejsetiden mellem vores to storbyer. Den handler om at skabe en integration mellem vores to landsdele, og især Vestsjælland vil gå fra at være en geografisk blindtarm til at blive et centralt vækstcenter.

Vores natur er heller ikke i forfald, hvilket ofte bruges som et argument mod flere broer og veje og konkret i forhold til kattegatforbindelsen. Tværtimod. Vi genopretter skov og natur, laver nationalparker og skaber flere rekreative områder over hele Danmark. Knap 25 pct. af vores land er nu igen skov og natur, som vi og vores vilde dyr og insekter kan boltre sig på. Men nogle områder må vige for fremskridtet, og det vil måske – måske – være en del af Røsnæs og Samsø. Det vil være en af de største begrædelser ved broforbindelsen, hvis der ikke kan findes gode løsninger på den udfordring. Her deler jeg helt modstandernes holdning, men vægter et evt. afgrænset naturtab anderledes.

Endelig er der bekymringen for det store klimaregnskab, men det pudsige er, at den grønne omstilling betyder, at Kattegatforbindelsen måske kan blive en af de mest grønne, der nogensinde er bygget. Anlægsindustrien vil gennemgå en revolution de næste 10 år, og CO2-udledningen ved byggeriet vil blive betydeligt mindre end dagens målestok, mens elbiler på vindmøllestrøm vil suse frem og tilbage over asfalten uden at efterlade noget CO2-aftryk.

Når fordele og ulemper er gjort op, støtter jeg derfor helhjertet en Kattegatforbindelse, og glæder mig til at se konkrete løsninger på, hvordan vi kan sikre natur og mennesker, der kommer i klemme, bedst muligt. Og så er jeg i øvrigt overbevist om, at bromodstanderne om mange år sammen med os andre vil valfarte henover broen og glæde sig over, hvordan vi danskere endnu engang er lykkedes med at skabe både mere frihed og fælleskab på tværs af vores dejlige land.